Sommerens ganekilder
JORDBÆR – TRØFFEL – CHAMPAGNE
Årets første jordbæropskrift til 4 personer.:
Sorbet
90 g sukker
¼ l vand
2 dl. Pure af frisk jordbær
1 stk. stiftpisket æggehvide
Lidt citronsaft
Kog vand og sukker til let sirup. Lad den afkøle lidt. Tilsæt jordbær pure og lidt citronsaft.
Frys nu sorbetmassen ind i frysen eller ismaskine under jævnlig omrøring. Til sidst i indfrysningsprocessen vendes æggehviden i således sorbeten fremstår smidig og luftig. Ved serveringen trækkes et æg med en varm ske og sættes midt på tallerkenen.
Jordbær & trøffel.
1 bakke nye danske jordbær
1 stk. frisk sort trøffel
Jordbær nippes og skylles nemsomt i koldt vand lige inden retten serveres. Bærrene skæres herefter i tynde skiver fra top til bund. Anret jordbærskiverne generøst ud over sorbet ”ægget”. På samme måde rives sort trøffel i skiver ud over retten.
Retten kan serveres som forret eller mellemret velbekomme.
August måneds ganekilder
|